Hjertesag

Min hjertesag er højtlæsning for børn. Noget som nogen sikkert vil betragte som både gammeldags og helt igennem forældet. Særligt når man ser på nutidens udbud af elektroniske forlystelsesmuligheder. Jeg medgiver, at jeg er vokset op i en tid, hvor man end ikke kunne stave til tablet, bærbar PC eller mobiltelefon. Men jeg er altså ikke imod eller skræmt af den teknologiske udvikling. Den bruger jeg jo selv. Så det man i min barndom kaldte elektronisk databehandling (edb) - og de brugsmuligheder, der er kommet ud af det - har jeg det helt fint med. Jeg vil blot hejse mit lille flag for højtlæsning, fordi jeg synes, at nutidens og fremtidens børn går glip af noget, hvis denne disciplin går i glemmebogen.

Jeg bemærker med nogen bekymring, at mobiltelefoner, tablets, computere og lign. tager en del af vores tid og dermed som naturlig konsekvens fortrænger noget andet. Derved ændres vilkårene for familiernes måde at være sammen på. Mor og far tager arbejdet med hjem. Børnene sidder på hver sit værelse og spiller computerspil mod andre børn. Børn de typisk aldrig har mødt og aldrig kommer til at møde. Og når hele familien endelig er samlet – så sidder de hver for sig (inklusive mor og far) og kigger ned i en telefon eller tablet. Fred være med det – vil mange sikkert sige. Og er det ikke bare et resultat af udviklingen? Vil lige så mange spørge. Nej og jo, vil jeg så sige. Jo – det er en del af udviklingen. Og nej – det synes jeg faktisk ikke, at vi skal vælge at acceptere som en naturlov. Jeg synes da i det mindste, at vi lige skylder at spørge os selv og hinanden, om ikke vi går glip af noget? Men mest af alt. Går børnene glip af noget?

Jeg er ikke i tvivl. Jeg vil mene at både voksne og børn går glip af noget. Jeg tror, at højtlæsning giver børn og voksne en ekstra dimension i livet. Noget der kan gøre os glade. Noget vi kan være sammen om. Noget der skaber nærvær og nærhed. Noget der måske ligefrem kan udvikle vores kompetencer som mennesker. Og måske i særlig grad børnenes evner. Derfor vil jeg gerne slå et slag for, at børnefamilier læser højt for deres børn. Og helt særligt vil jeg slå et slag for, at man fortsætter med højtlæsningen efter børnene er begyndt i skole. For det kniber det faktisk med. Det kan jeg sige, fordi jeg har undersøgt det.

Figuren taler sit tydelige sprog. Vi er ret dygtige til at læse for vores børn, når de er små. Men når børnene starter i skole, så falder andelen af børn, der får læst højt af deres forældre lynhurtigt. Det synes jeg er ærgerligt for børnene. Og deres forældre. Men det er også lidt forunderligt. Netop som børnene har allermest behov for et bidrag til deres sproglige udvikling, stopper vi med at give dem det.

Årsagerne til at højtlæsningen stopper kan være mange. Men en af dem må ikke være mangel på tillid til egne evner som højtlæser. Det er faktisk langt lettere at få succes med, end mange tror. Nedenfor har jeg samlet nogle helt simple råd til, hvordan man gør højtlæsning til en god oplevelse.

Gode råd til højtlæsningen

Der findes ikke nogen egentlig formel for, hvordan man læser højt. Der er sikkert lige så mange måder, som der er højtlæsere. Og jeg er ikke ekspert. Men jeg har gjort mig mine egne erfaringer og har 5 råd til, hvordan jeg synes, at man kan gøre højtlæsning til en god oplevelse for dem, der lytter. Om du vil bruge dem, bestemmer du naturligvis selv. Det er helt fint med mig. Det vigtigste er trods alt, at der bliver læst højt. Mine 5 råd er:

1) Skab et godt højtlæsningsmiljø

Dem du læser højt for skal have mulighed for at høre og se dig. Ellers giver det ikke mening at læse højt for nogen. Læg ud med at fjerne de ting, der kan afbryde eller forstyrre højtlæsning. Ganske som i biografen skal mobiltelefoner sættes på lydløs. Dem du læser for, skal ikke bare lægge mobiltelefonerne fra sig. De skal lægge dem væk. Dæmp evt. belysningen. Sørg for, at der er tisset af.

Skal der hyggespises undervejs – så synes jeg det er en god idé at vente med at sætte noget på bordet, til du lige har fået læst lidt af historien. På den måde har du alle med fra starten, uden at de sidder med hovedet nede i skålen med gode sager. Indlæg i stedet en pause efter 10 minutter, hvor der kan hentes slik, frugt eller lign. Og giv dem gerne hver sin skål, så de ikke skal bruge en masse opmærksomhed på det.

Kort sagt – skab et højtlæsningsmiljø, hvor det er muligt, for de der skal lytte, at få glæde af historien.

2) Gør dig synlig

Når børnene er helt små, sidder man oftest på samme side, som dem man læser højt for. Det giver mening fordi der i langt hovedparten af alle bøger til små børn, er illustrationer. Disse illustrationer er oftest vigtigere end selve teksten, fordi de skal hjælpe børnene med at sætte gang i deres indre film.

Det skal du ikke gøre med en bog som En tosset sommerferie og jomfruen der blev væk. Der er ingen illustrationer i bogen. Det er dig, der er illustrationen. Og det er dig, der skal hjælpe dem med at sætte gang i deres fantasi og indre film. Placér derfor lytterne i sofaen og sæt dig på en stol foran. På den måde kan alle se på dig, når du læser højt. Stolen må gerne være en helt almindelig køkkenstol. Så har du nemlig plads til og mulighed for at bevæge dig.

3) Find din indre skuespiller frem

En god måde at fange og fastholde lytterens opmærksomhed er ved at leve sig lidt ind i den tekst, man læser højt. Når der nu ikke er nogen illustrationer i bogen, er det i høj grad op til dig, at hjælpe lytteren til at skabe den indre film. Og bare rolig. Man behøver altså ikke være uddannet på det kongelige teater, for at kunne læse en bog højt. Jeg er med på, at nogle højtlæsere er så dygtige, at de ligefrem giver karaktererne forskellige stemmer og dialekter. Men langt mindre kan altså gøre det.

Prøv fx i det helt små med om du kan hjælpe din oplæsning en smule på vej med lidt kropssprog og mimik. Bare helt simple ting som at tegne en stor bue i luften, når noget er stort. Eller krybe lidt sammen, når noget er småt.

Generelt er det en god idé bare at gøre lidt som personerne i bogen. Spærre øjnene op, hvis nogen er forundret. Knibe øjnene sammen, hvis nogen er listige eller mistænksomme. At lade som om du bidder negle, når personen i bogen gør det samme. Alle kan finde ud af at rive sig selv i håret, stamme lidt, hviske eller hæve stemmen, hvis teksten lægger op til det. Det er også fint at tilsætte lyde som fx sukken, piften, fløjten eller lign.

Du må også gerne gøre det mere dramatisk. Hold fx en kunstpause og se op på lytterne, lige før der sker noget alvorligt, og det er allermest spændende. Du kan sikkert komme på mere.

Bare klø på, det bedste du har lært. Du kan ikke gøre noget forkert. Kun gøre det til en bedre og mere levende oplevelse at høre historien.

4) Inddrag lytteren

Bogen er skrevet som en voksen mands fortælling til et barn. Der er med andre ord tale om voksensprog. Og det er helt bevidst. Det er nemlig min tanke – og holdning – at børn ikke vil tales til som børn. De vil hellere opleves som ligeværdige. At man taler til dem, som om vi er på samme hold, og at de ikke rangerer i en liga under voksne. Derfor vil der være ord og vendinger, som børnene ikke forstår. Men du vil opdage, at det på ingen måde ødelægger børnenes oplevelse. De får blot udvidet deres sproglig horisont en anelse, og har ingen problemer med at følge historien alligevel. Men vær opmærksom på deres reaktioner. Hvis nogen ser helt fortabte ud, er det vigtigt, at du gør et stop og forklarer dem, hvad ordene betyder.

Generelt synes jeg det er en god idé at stoppe lidt op undervejs. Ikke kun for at forklare ord. Spørg dem, hvad de synes om den måde hovedpersonerne tackler tingene på i bogen. Tag en snak med dem om de emner, der berøres i bogen. Der er jo nok at tage fat på. Skolekærester, mobning, konflikter, venskab, politi, børneopdragelse og meget mere.

Man skal ikke stoppe hele tiden. Det ødelægger rytmen. Men der er i bogen indlagt sceneskift og kapitler. Her kan man med fordel gøre holdt og få lytterne på banen.

5) En god start og en god slutning

Der er næppe mange, som læser en bog på mere end 100 sider højt i et hug. Det er således tanken med bogen, at den skal læses i mindre bidder. Disse afbrydelser er sundt for lytternes opmærksomhed. Til gengæld kan de godt ødelægge den samlede oplevelse lidt. Min anbefaling er derfor, at man forud for højtlæsningen lige laver et lille resumé. Så er alle med på, hvor langt man er nået i historien. Jeg synes selv, at det er en rigtig god anledning til at bringe lytterne på banen. Hvad er der sket indtil nu?

På samme måde synes jeg, det er en god idé lige at runde af med en kort snak om, hvad der mon skal ske i næste kapitel. Det øger forventningens glæde.