Forfatteren

Hvis man læser mine første bøger, kunne man godt få den tanke, at de handler om mig. Men lad det være sagt med det samme. En tosset sommerferie og jomfruen, der blev væk og Den vildeste jul, er ikke selvbiografier. Så jeg har altså hverken spillet ludo med Osvald eller fanget tyve i et cirkus eller et stormagasin. Faktisk har jeg ikke en gang haft en storesøster. Men jeg har da vekslet et ganske betydeligt antal tomme sodavandsflasker om til et lige så imponerende antal studenterbrød hos den lokale bager. Og jeg var da også barn i 70’erne, ligesom stort set alle mine sommerferier blev tilbragt på campingpladser rundt omkring i Danmark. Men en selvbiografi - det er det altså ikke.

Handlingerne og oplevelserne i bøgerne er derfor nok mere sådan en slags sammenkogt ret, hvor ingredienserne mest er hentet fra noget, man har hørt om eller set på film og i tv. Det hele er så tilsat en knivspids af egne oplevelser.

Jeg deler dog på mange måder skæbne med Jens Christian. I den forstand, at jeg nok bare har levet et helt almindeligt liv i en helt almindelig familie. Mor, far og 3 børn – hvoraf jeg er ældst. Parcelhus i en lille forstad til Odense. Agedrup. Et kærligt hjem, hvor mor var dagplejer og far drev en en-mands grossistvirksomhed, hvor han kørte rundt i en lille lastbil og solgte fødevarer til kiosker og købmandsbutikker på Fyn.

Mine 10 første skoleår blev tilbragt på Agedrup Skole, hvor særligt to lærere fik sat nogle betydelige aftryk på min skoletid i almindelighed og mig i særdeleshed. Min klasselærer Erik og min matematiklærer Svend Erik. De er på en eller anden måde også med i bøgerne som hhv. dansklærer Eriksen og matematiklærer Svendsen. Dog uden at beskrivelserne af karaktererne i de to bøger ellers i øvrigt har noget med Erik og Svend Erik at gøre.

Jeg havde min klasselærer Erik til dansk, og han havde ikke nogen let opgave. Fra starten af min skolegang lignede bogstaverne og jeg bestemt ikke noget heldigt match. Jeg tænker, at fodboldbanen trak mere. Skolen var primært noget, jeg gik i, fordi vi spillede fodbold i frikvarteret. Og så fordi mor og far, sagde jeg skulle. Så de første par skoleår var lidt af en ørkenvandring. For mig i almindelighed og for min klasselærer Erik i særdeleshed. Men med tålmodighed og hjælp kom jeg efter det. Fandt undervejs ud af, at det faktisk var ret sjovt at sætte ord sammen i sætninger, der blev længere og længere. Så senere stod den på gymnasium og derefter 7 år på universitet.

Undervejs forelskede jeg mig i tallene og valgte en levevej, hvor jeg kunne kombinere glæden ved at udlede tendenser i tal og så at formidle dette med ord. I dag driver jeg, med en kollega, et analyseinstitut, hvor vi hjælper virksomheder, organisationer og institutioner med at få indsigt i forbruger- og markedsforhold.

Så egentligt er jeg slet ikke forfatter. Eller rettere – jeg tænker ikke på mig selv som forfatter. Når man har udgivet en bog, så er man i sagens natur forfatter. Men i virkeligheden var det slet ikke tanken, at denne bog skulle udgives. Den var sådan set blot møntet på børnene i min familie, fordi jeg gerne ville dele glæden ved højtlæsning med dem. Desværre er der – efter min mening - langt mellem udgivelser af bøger, der specifikt er skrevet med højtlæsning for øje. I hvert tilfælde ikke bøger, som favner hele familien og særligt de større børn (8-14 år). Og som kan læses på en 14 dages campingferie. Så når det nu ikke rigtigt findes - så må man jo skrive en selv. Så det gjorde jeg.

Undervejs blev historien længere og længere. Til sidst var det faktisk en bog. Tilmed én som børnene syntes var god. Og så tænkte jeg, at andre skulle have mulighed for at læse den højt for deres børn. Så blev jeg forfatter. Og nu med 2 bøger på samvittigheden.